
Flora og Amalie har i løbet af september og oktober været i hospitalspraktik i Uganda på henholdsvis præ-sygepleje og jordemoderprogrammet. Under deres ophold med Try Medics, har de begge fulgt og observeret professionelle fagfolk inden for det sundhedsfaglige område de selv vil læse til.
Når man eksempelvis vælger en fremtid indenfor sygepleje, skal man være opmærksom på, at sygeplejersker på forskellige afdelinger, kan have vidt forskellige opgaver og dermed kan den daglige gang på afdelingerne variere. Under et Try Medics ophold vil du have mulighed for at være på en ny afdeling for hver uge du er på programmet, så du får et bredt indblik i det sundhedsfaglige felt du ønsker at danne karriere indenfor. Dette gælder hvad enten man er i observationspraktik under et sabbatår eller kliniskpraktik som studerende på et sundhedsfagligt studie.
Flora har i sine 4 uger i Uganda skygget forskellige sygeplejerske på universitetshospitalet i Entebbe. Flora er på sit andet sabbatår, og planen er at begynde på sygeplejestudiet i København til sommer. Grunden til flora valgte at deltage i et Try Medics ophold skyldes at hun ønskede at danne sig relevant erfaring inden studiestart.
Amalie har tilbragt 8 uger i praktik i Uganda. Formålet for hende har primært været at blive mere sikker i sit studievalg. En ting er, at læse om hvordan det er at være jordemoder, men at få muligheden for at opleve det i praksis, ved at observere jordemødre under deres daglige arbejde, er en unik mulighed i forhold til at blive helt sikker på om man ønsker at danne sig kompetencer til selv at kunne agere som jordemoder i fremtiden.
Efter hendes 8 ugers hospitalspraktik med Try Medics i Uganda, tager Amalie nu videre til Zanzibar, hvor hun skal være 4 uger i praktik.
Gennem Try Medics har man mulighed for at komme i hospitalspraktik på øen Zanzibar, Tanzania eller i Uganda. Det er muligt at kombinere sit ophold så man kommer til begge destinationer. Mange tidligere rejsende har valgt denne mulighed med stor succes. På det kombinerede ophold vil du altså besøge både Uganda og Zanzibar under din rejse. De to destinationer er meget forskellige fra hinanden, så under et kombineret ophold, vil man få mange kulturelle oplevelser. Yderligere vil der også være mærkbar forskel på hospitalerne. På Zanzibar foregår praktikken på privathospitaler, mens praktikken foregår på et universitetshospital i Uganda. Under et kombineret ophold, vil Try Medics stå for transporten mellem destinationerne. Da en del rejsende vælger en kombineret rejse, vil man oftest følges ad med andre rejsende.
Når man tager turen til enten Uganda eller til Zanzibar med Try Medics, er det vigtigt at huske på at man ikke tager afsted med formålet om at hjælpe lokale mennesker i landende. Praktikopholdet er hovedsageligt til gavn for ens egen læring og giver dig mulighed for at få sundhedsfaglig erfaring inden for dit påtænkte karrierevalg. Tager man afsted i forbindelse med et sabbatår, vil man være i observationspraktik, som går ud på at følge og lære fra hospitalspersonale under deres daglige arbejde. I interaktionen med personalet, vil du få førstehåndserfaring med sundhedsfagligt arbejde. Erfaring som kan styrke dig et dit studievalg samt din forståelse for det sundhedsfaglige felt.
Er du allerede studerende på et videregående sundhedsfagligt studie, vil det være muligt at komme i kliniskpraktik, hvor du kan blive tildelt opgaver i henhold til dit nuværende udannelsesniveau og opgavernes sværhedsgrad. Alle tildelte opgaver vil være under supervision af det faste hospitalspersonale du følger under praktikken. Praktikken vil give dig erfaring med et anderledes sundhedssystem end det vante danske og styrke din viden om sygepleje på global plan. Som studerende er der oftest god mulighed for at kombinere opholdet med et meritgivende forløb fra studiet. F.eks. kan man som sygeplejestuderende tage afsted på 4 eller 7 semester og som medicinstuderende afsted under det tidlige kliniske forløb.
Ophold tilbydes indenfor sygepleje, medicin, fysioterapi, jordemoderskab og odontologi.
Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!