Sygeplejerskestuderende på Zanzibar med Try Medics

Sygeplejerskestuderende på Zanzibar med Try Medics

SKREVET AF JULIE CHRISTIANSEN OG EMILIE GJELSTRUP SØNDERGAARD, 7. SEMESTER SYGEPLEJESTUDERENDE FRA UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND, AALBORG, 4 UGER I PRAKTIK PÅ ZANZIBAR.

Som et led i vores uddannelse valgte vi på 7. semesters valgfrie element at rejse til Zanzibar med organisationen TryMedics. Vi valgte TryMedics, da det var en perfekt kombination af faglighed og fede aktiviteter. Desuden følte vi os trygge ved at rejse med organisationen, da alt var planlagt ned til mindste detalje, hvilket gav os ro i maven til at rejse så langt væk hjemmefra.

Vores faglige formål med denne rejse var at observere og opleve sundhedssystemet i et uland, bl.a. med fokus på kultur- og ressourceforskelle, samt at opleve de etiske og professionsmæssige forskelle. Alt dette for at udvikle os som sygeplejersker både fagligt og personligt.

Det 4 ugers lange ophold med TryMedics giver mulighed for at komme i praktik på flere forskellige afdelinger, og herved komme vidt omkring i sundhedssystemet. Vi ønskede hjemmefra at komme på kirurgisk afd., gynækologisk og obstetrisk afd. og fødegangen. Som studerende får man også muligheden for at komme på det offentlige hospital, Mnazi Mmoja Hospital, fremfor kun privathospitaler. Afdelingerne befandt sig på forskellige hospitaler, hvilket også har givet os muligheden for at få indblik i forskellene hospitalerne imellem. Forskellen var slående på de i forvejen ressourcefattige hospitaler. Her mærkede vi virkelig afstanden til de danske hospitaler, idet ressourcemanglen flere gange skabte en barriere for nødvendig behandling til patienterne.

Disse indtryk og oplevelser har givet anledning til refleksioner over sygeplejefagets mange aspekter, herunder etiske forhold, kommunikation og omsorg. Det er tydeligt at disse aspekter ikke vægtes lige så højt som i Danmark, hvilket som sygeplejerskestuderende kan være frustrerende og udfordrende at være vidne til med den viden vi har hjemmefra.
I vores praktikker har vi bl.a. udført sårpleje, målt vitale værdier, observeret fødsler, kejsersnit og andre operationer samt ydet omsorg. Vores mentorer har været kompetente og gode til at forklare procedurernes bagvedliggende teori og svare på vores spørgsmål.

image 83
image 85

Sideløbende med praktikken giver Trymedics muligheden for at opleve Zanzibar gennem en masse aktiviteter. Vi har bl.a. svømmet med vilde delfiner, snorklet, været på safari, været på weekendtur til Kendwa, gået rundt i Stone Towns små hyggelige gader og oplevet Zanzibars smukke undervandsliv med dykning. Da vores fokus hovedsageligt har været på praktikken, har det været rart, at aktiviteterne udenom var planlagt på forhånd.

image 86

Overvejer du at tage på udlandsophold på 4. eller 7. semester som sygeplejerskestuderende– så gør det! Det har været en helt igennem fantastisk oplevelse, som vi ikke vil være foruden. Vi har udvidet vores faglige horisont og blevet udfordret på det personlige plan, hvilket har styrket os til at stå mere på egne ben. Selvom Zanzibar er langt væk hjemmefra, vil personalet i TryMedics-huset gøre alt for, at du får det bedste ophold. Vi håber vores beskrivelse om et ophold hos TryMedics, kan være med til at støtte dig i beslutningen om at tage afsted!

De bedste hilsner
Julie og Emilie

Er du klar?

Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!

Trymedics logo
Try Medics ApS

KONTAKT

Copyright ©
2024
Try Medics. All Rights Reserved •
Privatlivspolitik