Deltag i 6-ugers udlandspraktik i Moshi – Kun for studerende på sundhedsfaglige uddannelse inden for sygepleje, fysio- eller ergoterapi, medicin, radiograf, farmaci, bioanalytiker, tandpleje og odontologi.
Få værdifuld medicinsk erfaring på et af Tanzanias mest specialiserede universitetshospitaler og oplev landets unikke kultur og natur i fritiden.
Hospitalspraktikken er kernen i dit ophold i Moshi, hvor du følger erfarent sundhedspersonale og får klinisk erfaring målrettet dit uddannelsesniveau.
I fritiden udforsker vi Tanzanias autentiske kultur og fantastiske natur.
KOMMENDE FORLØB
6-uger: Uge 35-40 (23 Aug - 3 Okt 2026)
Fyldt op, skriv på mail ved ønske om at blive kontaktet i tilfælde af afbud
6 uger: Uge 6-11 (7 Feb - 20 Mar 2027)
Fortsat ledige pladser
I Moshi, Tanzania, har Try Medics en fast tilstedeværelse, og vores danske koordinator, Frederikke, deltager under hele opholdet for at sikre tryghed, kvalitet og et velfungerende forløb.
Med sin baggrund som sygeplejerske og erfaring i Tanzania er Frederikke særligt godt klædt på til at sikre, at dit ophold i Moshi bliver en god og lærerig oplevelse.
Sammen med resten af vores team i Moshi hjælper hun dig godt i gang med praktikken, er en støtte, du altid kan henvende dig til, og følger dagligt op på dine oplevelser.
Frederikke og resten af teamet i Moshi har som hovedopgave at sikre en tryg og god ramme om dit ve og vel, læringen i praktikken, fællesskabet med din rejsegruppe samt de kulturelle aktiviteter, I bliver tilbudt som afbræk i fritiden. De ser frem til at byde dig velkommen på en rejse til Moshi, Tanzania, fyldt med akademisk udvikling, smil og kulturelle oplevelser.
Under dit ophold bor du i Try Medics-boligen i hjertet af Moshi, tæt på caféer, butikker, hæveautomater og supermarkeder. Huset er eksklusivt for deltagere på programmet og danner en tryg og social ramme. Det fungerer som din faste base og dit hjem under opholdet – et sted, hvor du både kan være social og samtidig trække dig tilbage og finde ro efter indtryksrige dage på hospitalet.
Du indkvarteres på 2–4-mandsværelser med senge og myggenet samt adgang til WiFi. Huset er omgivet af en stor have med fælles udearealer, herunder sofaområde, bålsted og solsenge, hvor du kan slappe af i solen efter en god dag i praktik.
Der er fast rengøringspersonale, som sørger for, at huset altid fremstår rent og indbydende, og vores egne kokke tilbereder tre daglige måltider fra mandag til fredag. Ved forudgående besked kan der naturligvis tages hensyn til allergier og særlige kostbehov.
Der er daglig transport mellem boligen og hospitalet, hvilket sikrer en nem og tryg hverdag under opholdet.
Vi oplever, at der opstår et stærkt fællesskab blandt de studerende på programmet, hvor der er stor værdi i at kunne dele og reflektere over de mange faglige og personlige oplevelser i en tryg ramme. Samtidig fungerer boligen som et vigtigt pusterum, hvor der er plads til at koble af og bearbejde indtryk undervejs i forløbet.
Som studerende i Moshi vil du hver onsdag blive en del af KCMC Outreach Project, et tværfagligt program bestående af læger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter, der sammen tager ud til de omkringliggende landsbyer i Kilimanjaro-regionen. Her tilbydes gratis sundhedshjælp til borgere, som ikke har mulighed for selv at opsøge hospitalet.
Projektet giver et unikt indblik i Tanzanias form for udgående sundhedsarbejde, hvor du møder befolkningen helt tæt på og oplever, hvordan sundhedsydelser leveres i et miljø med begrænsede ressourcer. Samtidig får du erfaring med tværprofessionelt samarbejde og udvikler din kulturelle forståelse i mødet med patienter i en anderledes kontekst.
Tag med på en afslappende dagstur til Chemka Hotsprings, en skjult oase kun en times kørsel fra Moshi. Dette fantastiske naturfænomen byder på krystalklart, turkisblåt vand, omgivet af frodig vegetation og høje træer, der skaber en magisk atmosfære.
Hvad kan du forvente?
Svøm i det varme, naturlige kildevand. Vandet er naturligt opvarmet og holder en behagelig temperatur året rundt.
Sving dig som Tarzan. For de eventyrlystne er der mulighed for at prøve den populære svævegynge, hvor du kan hoppe direkte ned i det klare vand.
Snorkling i det krystalklare vand. Vandets utrolige sigtbarhed gør det perfekt til at spotte små fisk og nyde undervandslivet.
Se de små fiske, der giver dig en naturlig spa-behandling. Sæt fødderne i vandet og oplev, hvordan små fisk blidt nipper til din hud.
Nyd en lækker, lokal frokost. Efter en formiddag med svømning og afslapning nyder vi en velsmagende frokost. Den perfekte dagstur til afslapning, eventyr og smukke omgivelser!
Vandreturen til Materuni Waterfalls tager cirka 45 minutter gennem frodige omgivelser, hvor du vil blive mødt af det imponerende 80 meter høje vandfald. Omgivet af grøn natur tilbyder vandfaldet en fantastisk udsigt og en forfriskende oplevelse. Stien fører dig gennem bakker, stier og landsbyer, hvilket giver et spændende indblik i det lokale liv.
Efter en pause ved vandfaldet fortsætter du med en kaffetur i en nærliggende landsby, hvor du får mulighed for at opleve hele kaffeprocessen – fra plukning af bønnerne til brygning af den færdige kop. Dagen afsluttes med en friskbrygget kop kaffe og en lille fortælling fra de lokale guider, som deler viden om Chagga-folket, der lever på bjerget og i Kilimanjaro-regionen. Eftermiddagen rundes af med en lokal bananøl i skyggen af Kilimanjaro.
Tag med på en magisk aften, hvor vi nyder solnedgangen over Moshi fra en naturskøn bakketop. Kun 15 minutters kørsel fra byen åbner der sig en betagende udsigt over Kilimanjaro, Mt. Meru og det omkringliggende landskab, mens himlen skifter til gyldne nuancer.
På toppen opstiller vi en bar med en bartender, der står klar til at lave forfriskende drikkevarer. Vi samles, skåler med kolde drikke, lytter til musik fra højtaleren og nyder hinandens selskab. Her er rig mulighed for at danse, grine og hygge i en afslappet og social atmosfære - en oplevelse, som kun Kilimanjaro-regionen kan tilbyde.
En eftermiddag tager vi på besøg hos en lokal mama, som viser jer, hvordan man tilbereder klassiske tanzanianske retter. Fra saftige gryderetter og traditionel ugali til lækre chapati og krydrede samosa - her får I et autentisk indblik i det lokale køkken.
I får selv mulighed for at prøve kræfter med madlavningen, lære om de lokale råvarer, krydderier og madlavningsteknikker, og undervejs vil mamas tips og tricks gøre oplevelsen både sjov og lærerig. Til sidst samles vi alle omkring bordet og nyder de velsmagende retter sammen.
I vores Painting Class vil en lokal kunstner guide jer gennem en kreativ tegne- og maleworkshop. Her får I mulighed for at lære om traditionelle tanzanianske kunststilarter og eksperimentere med farver og motiver inspireret af den smukke natur og kultur i området. Uanset om du er øvet eller nybegynder, er dette en god chance for at udfolde din kreativitet og tage et unikt, håndlavet minde med hjem.
Netværket mod Kvindelig Omskæring (NAFGEM) er en NGO i Tanzania, dedikeret til at bekæmpe kvindelig omskæring (FGM) og andre skadelige traditioner, der påvirker kvinder og piger. Deres arbejde er centralt for at skabe opmærksomhed om FGM og for at beskytte piger fra tvangsægteskaber og overgreb.
Oplysningsarbejde: Gennem kampagner, workshops og seminarer skaber NAFGEM opmærksomhed i lokalsamfundet og lærer folk om konsekvenserne af FGM.
Krisecentre: De driver tre sikre centre, der giver beskyttelse og støtte til piger, der er flygtet fra omskæring eller tvangsægteskaber.
Udvidelse af centre: NAFGEM arbejder kontinuerligt på at etablere flere centre for at beskytte piger og sikre deres fremtidige uddannelse og livsmuligheder.
En tidlig lørdag morgen tager vi på en 45-minutters køretur fra Moshi til Maasai-sletten, hvor et magisk yoga-center venter. Her starter vi dagen med en afslappende yogasession i solopgangen, omgivet af den smukke natur og den fredelige stemning på sletten.
Efter yogaen er der tid til at udforske området, mærke naturen omkring jer eller sætte jer ind i den store yoga-hytte og skrive tanker og refleksioner ned.
Dagen afsluttes med en lækker brunch, hvor vi nyder lokale specialiteter, inden turen går tilbage til Moshi, med både ro i sindet og mættede maver.
En perfekt kombination af mindfulness, natur og kulinariske oplevelser, som giver energi til både krop og sjæl.
Deltag i en energisk og sjov fitnesstime med afrikansk inspirerede dansebevægelser, der kombinerer rytme, kondition og styrke. Timerne ledes af en gruppe talentfulde unge mænd, som har skabt deres eget dansestudie efter at have overvundet svære vilkår. Drengene underviser både nybegyndere og professionelle hold, og gennem deres koreografier og energi får du ikke kun sved på panden, men også en oplevelse af, hvordan dans kan ændre liv.
I den første uge introduceres du til grundlæggende Swahili, så du hurtigt kan begå dig i gaderne, på markedet og på hospitalet. Kurset giver dig de vigtigste sprogfærdigheder og indsigt i lokal kultur og kommunikationsformer. Formålet er at forberede dig på at interagere mere naturligt med lokalbefolkningen – både på hospitalet og i dagligdagen.
Torsdag: Ankomst til Zanzibar
Vi flyver fra Moshi til Zanzibar (ca. 30 minutter) og hentes af TryMedics’ chauffører. Indkvartering midt i hjertet af historiske Stone Town.
Fredag: Historisk rundtur & strandliv
Guidet rundtur i Stone Town, besøg på det historiske slavemarked. Frokost på Cape Town restaurant. Om eftermiddagen kører vi nordpå til Kendwa Rocks, hvor dagen tilbringes på egen hånd med strand, pool og palmer. Aftenen rundes af med middag på stranden og beach party under stjernerne.
Lørdag: Afslapning & solnedgangscruise
Dagen er til ren afslapning – spa, massage, negle, fitness eller skydiving for de eventyrlystne. Om aftenen solnedgangscruise med lokale dansere og trommer.
Søndag: Maalum Cave & hjemrejse
Efter morgenmad tjekker vi ud. Tid til at slappe af på stranden eller købe souvenirs, inden turen går tilbage til Moshi.
Pris 3990 DKK (prisen er inklusiv flybilletter)
Dag 1: Tarangire, elefanternes Land
Vi bliver hentet ved TryMedics-lejligheden og kører ca. 4 timer til Tarangire Nationalpark, berømt for sine store elefantflokke, majestætiske baobabtræer. Vi nyder frokost i naturen, mens vi holder udkig efter dyrelivet ved Tarangire-floden, hvor elefanter, flodheste og antiloper ofte samles for at drikke vand. Ved solnedgang ankommer vi til vores campsite inde i parken, hvor vi kan nyde lejrbål, stjernehimlen og lydene fra savannen. Middagen serveres på lejren, og vi falder i søvn til den magiske atmosfære af den afrikanske vildmark.
Dag 2: Tarangire & overnatning i Migombani Camp
Efter en tidlig game drive i Tarangire kører vi mod Migombani Camp, tæt på Lake Manyara. Her kan du slappe af og nyde den smukke solnedgang før aftensmaden.
Dag 3: Ngorongoro Krater
Tidligt om morgenen kører vi ned i Ngorongoro Krater, et UNESCO verdensarvssted, kendt for sin unikke koncentration af vilde dyr, inkl. den sjældne sorte næsehorn. Myten om elefanternes gravplads, som vi ser i Løvernes Konge, har faktisk rødder i virkelige fortællinger fra denne nationalpark. Vi nyder morgenmad ved flodheste-poolen, fortsætter vores safari og spiser frokost, inden vi returnerer Moshi.
Pris 5100 DKK
Kl. 07.00 afhentes I fra TryMedics-lejligheden og kører direkte til Marangu landsby, udgangspunktet for dagens eventyr.
Ved Marangu Gate, også kendt som "Coca-Cola-ruten" på grund af dens komfortable hytter, registrerer vi os, inden vi begiver os ud på vandreturen gennem Kilimanjaro's frodige regnskov. Her har I mulighed for at opleve colobusaber, blå aber og et rigt fugleliv, mens vores erfarne guide fortæller om områdets fascinerende natur og dyreliv. Undervejs møder vi bjergbestigere på vej ned, som måske deler deres oplevelser.
Efter 3-4 timers vandring ankommer vi til Mandara Hut (2720m), hvor vi nyder en velfortjent pause og frokost. Herfra tager vi en kort gåtur til Maundi-krateret, hvor en fantastisk udsigt over Kilimanjaro, det nordlige Tanzania og Kenya venter.
Når vi er klar, går turen tilbage til Marangu Gate, hvor vores chauffør står klar til at køre jer retur til Moshi. På vejen hjem kan I slappe af, nyde solnedgangen og reflektere over en uforglemmelig dag i Kilimanjaro’s imponerende landskab.
Vejledende pris: 965 DKK pr. person
Hvad kan du opleve?
Kulturel indsigt: Lær om Masaiernes sprog, skikke og de sociale roller, der definerer samfundet. Du vil få et dybdegående indblik i deres daglige liv og hvordan de opretholder deres gamle traditioner i moderne tid.
Naturlig medicin: Masaierne bruger rødder og planter fra naturen som naturlige remedier. Få en guidet rundtur, hvor du lærer om disse medicinske planter og deres anvendelse.
Traditionel dans: Oplev en energisk og farverig traditionel dans, som Masaierne opfører ved festlige lejligheder.
Håndlavede smykker: Masai-kvinderne vil præsentere deres smukke, håndlavede smykker, som du kan købe direkte fra dem. Dette er en fantastisk mulighed for at tage en autentisk souvenir med hjem og støtte det lokale samfund.
Vejledende pris: 320 DKK pr. person
En søndag har du mulighed for at besøge en lokal farm, hvor aftenen starter med en guidet tur rundt på området. Her lærer du om de forskellige planter og krydderier, mens du møder og kæler med farmens søde dyr, lige fra kaniner og små gedekid til katte og hunde.
Efter turen samles vi til en lækker lokal aftensmad, og aftenen rundes af med en udendørs filmoplevelse under stjernerne, en hyggelig og afslappende aktivitet i smukke, naturlige omgivelser.
Vejledende Pris: 90 DKK pr. person
Cykeltur gennem landsbyerne omkring Moshi
Oplev Moshi på to hjul med en guidet cykeltur gennem de smukke og fredelige landsbyer i området. Turen giver dig mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen, se dagliglivet i landsbyerne og opleve den autentiske stemning i det tanzanianske landskab.
Vi kører også gennem TPC, Moshi’s største sukkerplantage, hvor de endeløse grønne rækker og den frodige natur skaber en helt særlig rolig og malerisk atmosfære. Undervejs vil guiden fortælle om områdets historie, landbrug og kultur, så du får både oplevelse og indsigt.
Cykelturen varer cirka to timer og kombinerer frisk luft, frokost og smukke udsigter over Kilimanjaro. Det er en oplagt måde at opleve områdets natur og kultur på, samtidig med at du nyder fællesskabet med de andre deltagere og får en unik oplevelse, som du kun kan få i Kilimanjaro-regionen.
Vejledende Pris: 160 DKK pr. person

Moshi er en charmerende by ved foden af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, og fungerer som porten til nogle af Tanzanias største naturoplevelser. Byen er præget af den lokale chagga-kultur, men har samtidig et internationalt islæt, da rejsende fra hele verden passerer igennem på vej mod bjergbestigning eller safari.
Moshis livlige markeder, små caféer og grønne omgivelser vidner om en rig kulturarv og en stærk forbindelse til naturen. Fra kaffeplantagerne omkring byen til udsigten over Kilimanjaros sneklædte top er området kendt for sin skønhed og gæstfrihed. Moshi kombinerer autentisk tanzaniansk hverdagsliv med eventyrlige oplevelser og er dermed et oplagt rejsemål for den nysgerrige rejsende.
Er du interesseret i et praktikforløb i udlandet som del af dit studie?
Få en unik mulighed for at bytte fagbøgerne ud med et klinisk praktikforløb i udlandet, uanset om du studerer sygepleje, medicin, jordemoderskab, fysioterapi eller odontologi.
Udlandspraktik som vil give dig mulighed for at opnå klinisk erfaring, indsigt i et andet sundhedsvæsen, hjælp til specialisering og en bredere forståelse af global sundhedspleje. Kombinér eventuelt opholdet med et praktikforløb på din udannelsesinstitution.
Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!

