Under dit praktikophold i Uganda vil du være bosat i Try Medics huset I Entebbe. Her vil du sammen med dine medrejsende have en tryg base, hvor en del af fritiden vil blive tilbragt. Som rejsende er det vigtigt at man kan fokusere 100% på hospitalspraktikken under opholdet og derfor er der ansat dygtige folk til at varetage de praktiske ting. Dette gælder både på og udenfor hospitalet. Try Medics teamet i Uganda, der byder deltagere på et trygt og struktureret ophold, vil du lære godt at kende under din rejse. I teamet vil du særligt interagere med Patricia, Rogers og Maria, som sammen står for koordineringen af programmet i Uganda og dagligt vil være til stede under din rejse.
Patricia er Try Medics dygtige Program manager/praktikvejleder, som sørger for at koordinere din praktik og introducerer dig godt til hospitals mentorerne, du vil være tilknyttet under opholdet. Patricia har din læring i fokus og vil dagligt følge op på dine oplevelser.
Skulle du have nogle ønskede ændringer til din praktik undervejs i dit forløb, kan Patricia med hendes tætte samarbejde med hospitalet, hurtigt følge op på det. Dette kunne f.eks. være, hvis du ønsker at blive længere på en bestemt afdeling end først planlagt m.m.
Maria er Try Medics Assistant Manager. som udover at hjælpe Patricia med koordineringen af hospitalspraktikken, vil være at finde omkring Try Medics huset efter endt praktik. Maria er en smilende og venlig sjæl, som sætter pris på at bruge tid sammen med de rejsende og være tilgængelig, hvis man skulle have nogle spørgsmål.
Rogers er Try Medics Operational Manager. Han er passioneret omkring turisme og kulturel udveksling. Rogers har tidligere arbejdet som adventure guide og kender Uganda bedre end nogen anden. Han elsker at give et indblik i Ugandas kultur og sætter en dyd i at rejsende får oplevet dette rundt om hospitals praktikken. Han skræddersyer et aktivitetsprogram til fritiden, så du og dine medrejsende, får sjove oplevelser og hurtigt kommer godt under huden på kulturen.
Rogers tager dig og dine medrejsende under armen til diverse fritidsaktiviteter såsom weekend safari, rundtur i storbyen Kampala, besøg på lokalt marked og eftermiddagsaktiviteter nær Try Medics huset i Entebbe. At have en person omkring sig under hele opholdet, med godt lokalt kendskab og indsigt i Dos and don’ts, bidrager meget positivt til ens samlede oplevelse.
Rogers bærer æren for at, rejsende efter endt ophold, står tilbage med følelsen af at have oplevet Ugandas mange muligheder og fået et unikt kendskab til landets kultur rundt om lærerig hospitalspraktik.
Se Rogers fortælle om safari-turen i Uganda i videoen herunder:
Fælles for Patricia, Maria og Rogers, er at de alle er har dig og dine medrejsendes oplevelse i fokus, er opvokset i Uganda, kan flydende engelsk og den lokale dialekt.
De prioriterer at danne trygge rammer, for at du kan få en rejse fyldt med læring, kulturelle oplevelser og nye bekendtskaber. En rejse, hvor Try Medics basen, vil føles som dit hjem i udlandet.
Det kan godt være et stort skridt at rejse alene til Afrika, og det er derfor vigtigt for Try Medics at alle rejsende trives under et ophold.
Fra du ankommer til Uganda, vil du blive modtaget ved lufthavnen af enten Rogers, Patricia eller Maria. Skulle du på noget som helst tidspunkt, føle dig utilpas under rejsen, vil de være tilgængelige.
I et hospitalsmiljø, kan man komme ud for at opleve situationer, som gør særligt indtryk. Mentorerne har for øje, at det kan være første gang for dig i et hospitalsmiljø og strukturer din praktik efter dette. Under praktikken, er det vigtigt at lytte til egen krop og trække sig, hvis man på nogen måde føler sig utilpas. Dette gælder også hvis ens medrejsende, ikke reagere på samme måde. Det kan være meget forskelligt hvad ens krop reagerer på. Det er ganske normalt at ens krop, kan reagere på situationer og kan være et sundt tegn på medfølelse, som er en vigtig kompetence i det sundhedsfaglige felt. Det vil være muligt at gå til Patricia og Maria, som enten vil opholde sig på hospitalet eller nær ved, under hver praktikdag.
Under din rejse, vil du ugentligt opleve, der i fællesskab med resten af dine medrejsende bliver afholdt ugentlige evalueringsmøder. På mødet vil man kunne tale om den forgange uge, heri hvordan praktikken er gået, fritidsaktiviteterne, måltider m.m, så Rogers, Maria og Patricia, løbende har mulighed for optimere opholdet, baseret på din og dine medrejsendes oplevelser.
Try Medics har de seneste mange år stræbt efter løbende at forbedre praktikopholdene baseret på rejsendes oplevelser. Du vil derfor, blive mødt af et team, på din valgte destination, som har meget erfaring med at sikre deltagere får en god oplevelse 🙂
Du kan læse diverse beretninger fra tidligere rejsendes, gennem Trustpilot på dette LINKDu kan også læse mere om de forskellige praktikprogrammer, både for dig som er i sabbatåret eller for dig der allerede er studerende på en videregående sundhedsfagligt studie gennem dette LINK
Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!