Et beundringsværdigt kulturchok

SKREVET AF CECILIE KILDEGAARD, PRÆ-MEDICIN, 4 UGER TIL UGANDA.

Under mit ophold i Uganda fik jeg noget af et kulturchok. I det lokale supermarked, ved aftensmaden, på hospitalet, på safaritur, i storbyen og jeg kunne blive ved. Et kulturchok på den gode måde! Et kulturchok jeg beundrede, hver gang det strejfede mig, og som jeg stadig beundrer.

Slår man ”anderledes” op i Den danske ordbog, står der følgende under betydning: ”Som adskiller sig fra noget andet ved hverken at ligne eller være identisk med dette.” Og det er lige præcis sådan, jeg har det med Uganda. Jeg kan ikke associere det med noget andet jeg har set eller oplevet i verdenen. At være anderledes er en god ting. Det gør os som individer unikke, at vi ikke er ens, og det samme gælder for lande og deres forskelligheder. Uganda adskiller sig fra Danmark på så mange punkter, og det har gjort stort indtryk på mig at være en del af deres hverdag og levestil i en måned.

Uganda har sin helt egen charme. En charme jeg ikke kan sammenligne med nogle af de andre lande, jeg har besøgt i løbet af min tilværelse. Man bliver mødt med smil, knus og imødekommenhed, og overvældes af den smukke natur, der omgiver landet. Uanset hvor man begiver sig hen, er humøret højt. På hospitalet, på operationsstuen, i det lokale supermarked, i kirken, på børnehjemmet… der er ikke det sted, hvor et grin ikke rammer dit øre og får dig til at trække på smilebåndet. Jeg har fået det indtryk af, at Uganderne er glade mennesker. Mennesker, der ønsker at leve livet fuldt ud, og får det bedste ud af det, de har – og det er så beundringsværdigt! Vi kunne lære meget af Uganderne. Og det er mit indtryk, at de ønsker at forbedre sig, og de hver dag kæmper en kamp for at videreudvikle landet. Som en anæstesilæge sagde til mig, imens vi kiggede på udsigten fra hospitalsvinduet: ”Vi ved godt, at vi er en del den tredje verden, og at vi ikke er lige så udviklede som i fx, er i Danmark. Men vi gør hver dag en indsats for at forbedre os. Vi lærer noget nyt hver evig eneste dag, og forsøger at tage det med videre i livet.”  Ifølge mig kan man ikke have en bedre indstilling til livet. Om det så gælder din egen tilværelse, dit erhverv eller som lægen refererede til hospitalets fremtid. Jeg blev fascineret af lægens udtalelse, som var meget tankevækkende og jeg beundrer at halvfemsprocent af de folk jeg har mødt den seneste måned, har haft den samme indstilling som ham. Vi kan i hvert fald ikke tage fra dem, at de er et hårdtarbejdende folk, og at de ønsker det bedste for deres land nu og i fremtiden.

Uganda har vist sig fra sin bedste side. Jeg har haft et skønt ophold, og jeg kunne ikke have ønsket mig det bedre. Jeg har mødt en masse smil på min vej, og er blevet beriget med nye bekendtskaber. Jeg har fået de vildeste oplevelser med hjem i rygsækken både fra hospitalet men også fra mine møder med det ugandiske folk. Jeg har lært af dem, at sætte pris på selv de små ting i livet og ikke at tage noget for givet. At man aldrig skal give op, og at alle kan forbedre sig, hvis man bare har den rette indstilling.

Tak for denne gang Uganda. Jeg håber at vi ses igen!

Lagt op d. 1/7/2017