Se et interview i videoen af Nobel, som var fire uger på præ-tandlæge programmet i juli måned. Nobel er 22 år, læser til dagligt til tandplejer på Københavns universitet og fremtidsplanen er at forfølge en karriere som tandlæge. Hun tog på Try Medics opholdet for at blive mere sikker i hendes valg om studieskift og fortæller at hun er blevet mere bekræftet gennem rejsen. Under hendes forløb har hun fulgt tandlægen Dr. Makame på et af Zanzibars offentlige hospitaler. Dr. Makame arbejder til dagligt som tandlæge på Mpandae Hospital, Zanzibar og har gjort det i halvandet år. Han agere også som mentor, for deltagere fra Try Medics, som er interesseret i at læse til tandlæge eller som allerede er under studiet.
Se video af nobels ophold her:
Nobel har fulgt Dr. Makame under hendes forløb og han har inddraget hende i hans daglige gang på tandklinikken. Siden Nobel allerede har læst to år på tandpleje studiet, har Dr. Makame givet hende opgaver under supervision, i henhold til hendes nuværende kvalifikationer fra studiet. Under praktikken, fulgte Nobel tandlægen sammen med Jahnay, som også var afsted fire uger på præ-tandlægeprogrammet. Jahnay er i sabbatåret og vil gerne søge ind på tandlægestudiet næste år. Nobel og Jahnay har haft muligheden for at dele oplevelsen og reflektere over læringsudbyttet sammen.
I de stille perioder under praktikken, har tandlægen sørget for at give dem et teoretisk indblik i sygdomme og procedure de har oplevet med ham. Dr. Makame forstår at det for mange deltagere er første gang at være i praktik på en tandklinik og at formålet med rejsen er at få et bredt indblik i arbejdet som tandlæge. Han ved at rejsende tager afsted motiveret mod at læse til tandlæge og at erfaring fra praktikken, kan gøre dem mere sikker i deres karrierevalg.
Under opholdet har Nobel og Jahnay boet sammen med 23 andre i Try Medics huset på Zanzibar. De andre har været i praktik på et af Try Medics praktik programmer inden for medicin, sygepleje, jordemoderskab og fysioterapi. Det at rejsende har en fælles interesse i det sundhedsfaglige felt, gør at der hurtigt bliver skabt et stærkt fællesskab. At være afsted med en gruppe, giver også mulighed for at dele oplevelserne og reflektere over dem sammen. Udover praktikken på hospitalet, stod weekenderne og eftermiddagene på fællesture med de andre rejsende heriblandt aktiviteter som safari, dykning og svømning med vilde delfiner. Aktiviteterne bliver arrangeret rundt om praktikken, der forløber fra mandag til fredag. Der veksles mellem turistet ture og aktiviteter, der giver mulighed for at få et indblik i Zanzibars farverige kultur.
Selvom formålet med rejsen er praktikken på tandklinikken, ender deltagere med at få flere aspekter med i bagagen ved hjemrejse, såsom oplevelsen af en anden kultur, personlig modning og nye venskaber med en fælles sundhedsfaglig interesse.
Læs mere om programmet, for dig der overvejer at læse til tandlæge her
Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!