
Drømmer du om at kombinere relevant medicinsk erfaring med eventyrlige rejseoplevelser i eksotiske omgivelser? Så er Sri Lanka en oplagt destination for dig. Som Try Medics’ første destination i Asien byder Sri Lanka på en helt særlig kombination af varme, kultur, natur og gæstfrihed – og ikke mindst observationspraktik på et hospital. Nedenfor er vores guide til Sri Lanka, så du ved hvad du kan forvente.
Sri Lanka er en ønation, der ligger i Det Indiske Ocean, sydøst for Indien. På verdenskortet kan landet se lille ud, men det byder på et imponerende varieret landskab – fra tropiske strande til frodige teplantager, bjerge og regnskov. Den geografiske placering betyder også, at klimaet er varmt året rundt, og det gør det ideelt til både praktik og fritidseventyr.
Sri Lanka har tropisk klima, hvilket betyder høje temperaturer og høj luftfugtighed året rundt. Temperaturen ligger typisk mellem 26 og 32 grader. Det er vigtigt at være opmærksom på regnsæsonerne, som varierer afhængigt af, hvor på øen du befinder dig. På syd- og vestkysten – hvor Try Medics’ programmer foregår – er regnsæsonen typisk fra maj til september, mens nord- og østkysten har regnsæson fra oktober til januar.
Selv i regnsæsonen er der masser af solrige dage, og bygerne kommer oftest om eftermiddagen eller aftenen. Det kan være en fordel at rejse uden for højsæsonen, da det er mindre turistet og ofte billigere.
Der er mange måder at komme til Sri Lanka på, men de fleste internationale rejsende flyver til Bandaranaike International Airport (CMB), som ligger nær hovedstaden Colombo. Der findes flere flyruter fra Danmark, typisk med en mellemlanding i eksempelvis Doha, Dubai eller Istanbul. Turen tager cirka 13-16 timer afhængigt af flyselskab og rejsetid.
Når du ankommer, sørger Try Medics for afhentning i lufthavnen og transport til hospitalet, så du kommer trygt og godt frem.
Sri Lanka har en befolkning på omkring 22 millioner mennesker. Landet er et multikulturelt samfund, hvor størstedelen er singalesere, men der findes også store grupper af tamiler, muslimer og andre etniske minoriteter. Det giver en mangfoldig kultur og et rigt sprog- og religionslandskab, som du vil mærke i hverdagen – både på hospitalet og i gadebilledet.
Sri Lanka er kendt for sine teplantager, buddhistiske templer, farverige markeder og frodige natur. Øen har også en rig historie og mange kulturelle skatte, fra den gamle handelsby Galle til de ikoniske klippeformationer i Sigiriya. Landet er desuden populært blandt surfere, backpackere og eventyrlystne rejsende, netop fordi det tilbyder så mange forskellige oplevelser samlet på én ø.
Det srilankanske køkken er krydret, smagfuldt og baseret på lokale råvarer som ris, kokos, linser og masser af grøntsager. En klassisk ret, du med garanti vil støde på, er “rice and curry” – som findes i utallige variationer. Andre populære retter er “kottu roti” (hakket fladbrød med grøntsager og kød), “string hoppers” (dampede nudelplader) og forskellige typer dhal.
Prøv også de friske frugter, som du finder overalt – mango, papaya, ananas og ikke mindst kongen af tropisk frugt: jackfruit.
Sri Lanka er generelt et prisvenligt land at rejse i. En lokal ret på en lille restaurant kan fås for 10-20 DKK, mens et måltid på en mere vestligt orienteret café eller restaurant typisk koster 40-80 DKK. Aktiviteter som surfing, safariture og madlavningskurser er også til at betale, og Try Medics’ program inkluderer mange af disse oplevelser i én samlet pris.
Det gør Sri Lanka til en oplagt destination for dig, der både vil have relevant erfaring og unikke oplevelser.
Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!