SKREVET AF MARLENE HYLDAHL, PRÆ-JORDEMODER/SYGEPLEJEPROGRAMMET, 8 UGER I UGANDA.
Mit navn er Marlene, jeg er 26 år, udlært social og sundhedsassistent og mit største ønske er at uddanne mig til jordemoder.
Da jeg valgte at tage 8 uger til Uganda med Try Medics var det for at kunne tilføje udenlandsophold til min universitetsansøgning til jordemoderstudiet. Et studievalg som jeg i mange år har været helt overbevidst om ville være det rigtige vælg for mig. Men opholdet har også øjnet mine øjne for nye muligheder – hvilket jeg er meget taknemlig for.
På fødegangen har jeg fulgt sister Robinah i hendes daglige arbejde med de gravide kvinder før, under og efter fødslen. Hun er fantastisk til at lære fra sig og viser samt fortæller gerne igen og igen indtil man er helt med. At se et lille nyt liv til scanningerne og høre barnets hjertelyd har om og om igen givet mig tåre i øjnene. Men de øjeblikke jeg har fundet mest rørende og intense er, når moren har kæmpet sig igennem hundredvis af veer og endelig fødes barnet. Efter min mening findes der ikke smukkere lyd i verden end et nyfødt barns grød. Det fantastiske arbejde som Robinah udfører er så vidunderlig livsbekræftende. At have fulgt hendes hverdag har virkelig gjort mit ønske, om at være den kvinde, der byder børn velkommen til verden, endnu større.
Robinah sage ofte: ”Se kvinderne her, de kommer med så megen smerte, men når de går herfra med barnet i deres arme er deres smil og glæde stor.” Det oplevede jeg selv på operationsgangen, hvor en ung kvinde lå skrigende med kraftige veer og smerter. Efter kejsersnittet var jeg med til at vise kvinden hendes nyfødte datter og aldrig har jeg set så meget glæde og lettelse i en kvindes øjne. Alt smerte og frustration var afløst af den største lykke. Jeg stod efterfølge ved hende, holde hende i hånden og snakkede med hende, mens hun blev syet – den bedste omsorg jeg længe følte, at jeg havde givet. I det øjeblik vidste jeg, at her er min plads og ikke mindst min passion.
Igennem mine 8 uger har jeg også haft muligheden for at følge forskellige sygeplejersker og jordemødre på andre afdelinger, hvilket har udvidet mine interesserer for andet end kun lige jordemoderfaget. Jeg har bl.a. brugt tid på børne- og neonatal afdelingen, kirurgisk børneafdeling, mor-barn-klinikken og gynækologisk afdeling. Med de erfaringer og oplevelser jeg tager med mig derfra, ved jeg nu at den præ- og postnatale del af graviditetsforløbet vil være et lige så spændende erhverv for mig. Især har jeg virkelig følte mig hjemme i arbejdet med de for tidlig fødte børn samt med kvinderne på gynækologisk afdelingen. Det har virkelig været en fantastisk følelse at blive opmærksom på andre områder, som også er rigtig interessante. Det gør, at jeg ikke længere frygter ikke at komme ind på jordemoderstudiet, fordi jeg har set alternativer, som jeg også finder rigtig spændende.
Jeg har ikke et eneste sekund fortrudt mit valg om at tage af sted med Try Medics. Jeg har fået så meget mere med mig, end jeg havde turde drømme om. Hverdagene har været fyldt oplevelser samt nye og spændende indtryk på hospitalet. Weekenderne bød på både aktion og afslapning. Med bl.a. riverrafting og bungee-jump ved Nilen, safari og chimpansetrekking ved Queen Elizabeth National Park, go-high forhindringsbane med zipline ved Lake Bunyonyi samt afslapning og god mad på nogle skønne hoteller.
For mig har det været 8 uger, hvor jeg har knyttet en masse nye venskaber, overskredet virkelig mange grænser – på den gode måde – og lært så meget om de forskellige fag, men også om mig selv.
Alle jeg har mødt under mit ophold har været utrolig venlige og imødekommende. Hvor end jeg har været, har jeg følt mig 100% velkommen og tryg. Dette gælder både sisterne på hospitalet, personalet her i huset, guiderne på vores weekendture og lokalbefolkning. Helt igennem skønne og hjælpsomme mennesker, som jeg virkelig kommer til at savne.
Jeg valgte at tage 8 uger, fordi jeg havde et ønske om at opnå en form for hverdagsfølelse hernede – og det har jeg fået. Jeg kan klart anbefale denne længde ophold, da det først var efter de 4 første uger, at jeg følte, at jeg rigtig kom ind i rutinerne hernede. Min sidste og nok vigtigste anbefaling er at være åben overfor hospitalets afdelinger og det program der er sat sammen. Prøv noget som du måske ikke lige havde tænkt kunne være dig. Måske du finder noget virkelig interessant og som du bare slet ikke kan slippe igen.
Billedet er fra vores tur til floden Nilen, som løber igennem Uganda.
Lagt op d. 15/2/2018
Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!