Fødegangen i Mbarara

Fødegangen i Mbarara

SKREVET AF SOFIE JACOBSEN, PRÆ-JORDEMODER/SYGEPLEJEPROGRAMMET, 4 UGER I UGANDA

Mit navn er Sofie, jeg er 18 år og har lige afsluttet min studentereksamen. Jeg valgte 4 uger i Uganda som præ-studerende. Grunden til at jeg valgte Try Medics, var for at få en masse viden inden for jordemoderfaget. Herudover også for oplevelserne.

Jeg har fulgt fem forskellige jordemødre, som der er på Maternity Ward i Uganda. De har alle været fantastiske og gør en dyd ud af deres arbejde. De giver sig selv 100%, når en fødsel begynder.

Som præ-studerende er man observerende, hvilket betyder at man står på sidelinjen og kigger på. Selvom man er observerende står man ikke bare i vejen. Man hjælper b.la. med at passe på babyen efter fødslen, hvilket også er en fantastisk følelse. Derfor føler man ikke, at sit ophold kun er observerende, men enormt lærerigt og givende.

image 57

Jordemødrene er helt klart en vigtig del af sin oplevelse. De er fantastiske til at lære fra sig og fortæller gerne igen og igen indtil man har forstået. De giver et indblik i deres dagligdag, og er meget åbne over for at fortælle os forskellige ting. Der er helt klart et citat som har sat et præg på mig – “Når mødrene kommer ind er de gravide og er i smerte, men når de forlader fødegangen, er de glade og smilende”. Da mødrenes smerte og frustration bliver afløst af den største glæde og lykke. Dette har helt klart været en øjenåbner og en bekræftelse på, at jeg skal være jordemoder. De arbejder ikke kun med et liv, men med to. Dette er en fantastisk følelse, som jeg gerne vil prøve.

Jeg tager nu hjem fra 4 ugers ophold i Uganda, som har været fantastisk.

Vilde oplevelser både socialt, kulturelt og fagligt. De 4 uger er en god længde for at komme ind i rutinerne, men samtidig også til at få et indblik i kulturen i Uganda.

Hvis jeg ville ændre noget på min rejse skulle det være at tage en måned på Zanzibar, for at få indblik i kulturen i en anden del af Afrika.

Det var en tur som jeg helt klart vil anbefale til andre – en oplevelse for livet som jeg aldrig vil glemmes.

image 58

Lagt op d. 4 september 2018

Er du klar?

Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!

Trymedics logo
Try Medics ApS

KONTAKT

Copyright ©
2025
Try Medics. All Rights Reserved •
Privatlivspolitik