Under dit ophold på Zanzibar vil du møde Maria som er program manager på destinationen. Maria er 28 år gammel og kom for første gang til Tanzania i 2011 med formålet om at arbejde frivilligt. Her blev hun blev fanget af den spændende kultur og levestil på Zanzibar og siden da har hun været bosat på øen, hvor hun i dag bor med sin datter Skyla og sin mand Edward. Edward er født og opvokset i Tanzania, og har de seneste 15 år arbejdet med planlægning af diverse ture og oplevelser på øen. Som rejsende vil du møde ham på safarituren, som han selv deltager på som guide, og via sin store erfaring har han planlagt weekendturene nøje, så man får de fedeste oplevelser under opholdet kombineret med et unikt indblik i den lokale kultur i Tanzania.
Maria vil hver dag være ved Try Medics huset, hvor hun vil holde styr på aktiviteter samt de oplevelsesture som du vil have mulighed for at deltage på udenom praktikken og i weekenderne. Maria er også husets mor som sørger for at alle de rejsende har det godt og føler sig trykke under deres ophold. Hun er altid tilgængelig og klar til at hjælpe med diverse ting og sager, og hvis man på nogen måde føler sig utilpas vil maria også være den rette person at kontakte. Hun har erfaring med mange tidligere rejsende og er altid smilende og klar til en snak i tilfælde af at der er behov for dette. Det kan godt være en stor omvæltning at rejse til Afrika og møde så mange nye mennesker, langt væk fra hjem i en anderledes kultur. Vi forsøger derfor at skabe de bedste rammer for et trygt og positivt ophold med de andre medstuderende og personalet omkring Try Medics huset er altid søde og imødekommende så du altid vil føle dig velkommen.
Under dit ophold med trymedics vil du lære Maria godt at kende da hun som tidligere nævnt er tilstede dagligt omkring huset. Hun vil også deltage i sociale aktiviteter og hun kan svare på alle tænkelige spørgsmål vedrørende dit ophold og om Zanzibar. Hun er utrolig imødekommende og vi oplever ofte at de studerende danner et tæt forhold til hende og holder kontakten med hende efterfølgende fra Danmark af. Både på Zanzibar og i Uganda vil der være tilknyttet en program manager med formålet om at de rejsende altid har en person som vil kunne kontaktes i alle givne situationer. Det er en person med en stor erfaring og kendskab til landet og kulturen og som oprigtig interesserer sig for at deltagerne på opholdet får det maksimale ud af praktikken og samtidig føler sig tilpas i de nye og anderledes rammer. Maria er også tilknyttet de forskellige hospitaler, og vil løbende være med til at følge op på de studerendes praktik. Yderligere vil hun følge dig til hospitalet både første dag, men også hvis du skifter mellem forskellige afdelinger, hvor hun vil præsentere de forskellige mentorer som du skal følge.
Det sociale aspekt er en vigtig del af dit ophold og Try Medics vægter både sikkerhed og tryghed enorm højt på opholdende. Derfor vil man opleve at program manageren vil være meget til stede, for at sikre dette. Maria vil tage varmt imod dig i Trymedics huset på Zanzibar, Karibu!Hvis du ønsker at danne relevant erfaring til dit fremtidige studie i dit sabbatår, så læs mere på Try medics hjemmeside her
Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!