Chat with us, powered by LiveChat

SKREVET AF NANNA SCHMIDTKE, PRÆ-JORDEMODER/MEDICINPROGRAMMET, 6 UGER PÅ ZANZIBAR

Hej med jer! Mit navn det er Nanna. Jeg er afsted som præ-medicin og præ-jordemoder i 6 uger på Zanzibar. Jeg vil egentlig ikke fortælle en masse om hospital og uddannelse, men om opholdet uden om hospitalerne, da det trods alt udgør over halvdelen af tiden. Èn ting er stensikkert; du kommer ikke til at kede dig!

Når jeg skriver uden om hospitalstiden, mener jeg tiden i huset, fritiden udenfor huset, aktiviterne efter hospitalet og det søde personale vi har.

Huset er delt op i 3 store, hyggelige værelser med tilhørende badeværelser, fællesrum/stue og køkken. Huset er rigtig lækkert og har sin helt egen charme; nogle gange er der vand, nogle gange er der ikke vand, og en gang i mellem er der strømsvigt på større dele af Zanzibar – men som de alle siger hernede: Hakuna Matata. Tiden i huset bliver ofte brugt ved poolen under den glade sol (husk solcreme – UV’en er på 12!!), ude på terrassen med kort- og brætspil (der er lidt spil her) eller foran fjernsynet efter en god, lang dag.

Vi har 2 rengøringsdamer, der sørger for, at huset står pletfrit hver dag, vi kommer hjem. De er ekstremt behagelige, at omgåes og snakke med, ligesom vores køkkendamer. Dog er køkkendamernes engelskfærdighed ikke ligeså god som rengøringsfolket, så prøv at lære nogle Swahili-ord hjemmefra, som er brugbare i køkkenet – så skal I nok få det sjovt.

Ofte er der planlagt aktiviteter efter hospitalet og i hver weekend. Aktiviterne er rigtig gode, og man får oplevet og set Zanzibar. Jeg vil anbefale at deltage i så mange som muligt!
Jeg vil også anbefale, at man engagerer sig i samtaler med de forskellige guider man møder på turene, for de er (ligesom try-medics skriver) utrolig flinke og imødekommende.

Til og fra aktiviterne er det ofte vores hyggelige chauffører der kører, ligesom de kører os til og fra hospitalet eller en tur i byen. At tage en tur til Stone Town efter hospitalet eller ud og spise/få en drink om aftenen, er en god måde at få sit eget indtryk af atmosfæren og bylivet.

Tilbage er der bare at sige; rigtig god fornøjelse!

Lagt op d. 18/10/2018