Det var fedt at møde dig til Karrieretanken – og endnu federe, at du har lyst til at dykke mere ned i dine muligheder for dit sabbatår.
Her på siden kan du lære mere om vores hospitalspraktik i udlandet, se videoer fra vores tre destinationer og finde ud af, hvilken rejse der passer bedst til dig.
Når du vælger at rejse med Try Medics i dit sabbatår, får du en helt særlig kombination:
Se, hvordan Try Medics skaber trygge og strukturerede rammer for dit praktikophold.
Drømmer du om palmesus, azurblåt hav og kridhvide sandstrande? Så er Zanzibar noget for dig. Her lander du midt i det Indiske Ocean – på en tropisk ø, hvor solen næsten altid skinner, og tempoet er skruet helt ned.
Når du ikke er i praktik, byder Zanzibar på en masse uforglemmelige oplevelser på og ved vandet. Prøv stand up paddle gennem stille mangroveskove, tag med på en afslappet catamarantur i solnedgangen eller snorkl blandt farverige fisk og koraller.
Zanzibar er den perfekte kombination af afslapning, kultur og tropiske eventyr – og med et stærkt fællesskab omkring dig bliver det svært at ønske sig mere af sit sabbatår.
Uganda er for dig, der drømmer om at komme helt tæt på en ny kultur og opleve det autentiske Afrika. Du bor tæt ved Victoriasøen, hvor solnedgangen hver aften går ned over vandet. Tæt på boligen kan du udforske den lokale landsby, tage på marked med farverige frugter og møde den utroligt imødekommende lokalbefolkning.
I Uganda vil du komme på nogle unikke weekendture, som fx turen til Jinja. Her vil du kunne riverrafte direkte på nilen, køre i ATV gennem de lokale landsbyer og få et indblik i, hvordan nogle mennesker bor i Uganda. For de adrenalinsøgende, er det også muligt at bunge jumpe, lige ud til Nilen.
Sri Lanka er for dig, der elsker natur, udfordringer og oplevelser lidt ud over det sædvanlige. Her venter frodige bjerge, eksotiske templer og gyldne strande – alt sammen samlet på én og samme ø. Du kommer til at bo i den charmerende kystby Galle, men weekenderne byder på hikes i højlandet, vilde udsigter fra bjergtoppe og besøg til vandfald, nationalparker og lokale templer.
Sri Lanka er vores første destination i Asien – og det mærkes. Det er en aktiv destination, hvor du bliver belønnet med uforglemmelige naturoplevelser, hvis du er klar på at bevæge dig lidt. Her kombineres praktik, fællesskab og autentisk kultur med et landskab, du sent vil glemme.
Har du nogensinde undret dig over hvor kanel kommer fra? Om det vokser på et træ, er inde i et træ eller kommer fra en plante? Få svar på dette og meget mere ved et besøg på en af Zanzibars mange krydderiplantager.
Øen er en af verdens vigtigste producent indenfor krydderi dyrkning. Vanilje, ananas, peber, nelliker og meget andet er en del af de tropiske afgrøder. En lokal guide med viden om hvert krydderi, vil vise dig rundt på plantagen. De byder dine sanser velkommen ind i et utopi af eksotiske frugter. Du vil røre, smage, indånde og se noget af Zanzibars vigtigste!
På Zanzibar er hovedsproget Swahili. Hvis ord som Simba (løve), Rafiki (ven) og Hakuna Matata (ingen problem) ringer en klokke, har du allerede fået lidt swahili ind under huden.
Lektionen har til formål at lære dig basale ord af modersproget på Zanzibar. Under Swahili lektionen vil du lære dagligdags ord, lidt om Zanzibars kultur og få sproglige og kulturelle redskaber til at begå dig godt på hospitalet. Lektionen varer en time og bliver holdt ved Try Medics huset af vores personale.
Afhængigt af hvor meget du vil lære, kan der blive holdt flere lektioner. Befolkningen på Zanzibar er utroligt imødekommende og med få swahili hilsner bliver du mødt med et smil, grin og en hjælpende hånd.
Du og dine medrejsende bliver budt op til en omgang Afro-fit en eftermiddag under opholdet ved Try Medics Aktiviteten varer en time og bliver afholdt af en professionel instruktør.
En dag efter endt praktik får du og dine medrejsende muligheden for at udfordre Try Medics-personalet i en spændende og energifyldt fodboldkamp. Banen ligger blot en lille køretur fra huset, og arrangementet er altid en fantastisk oplevelse for alle deltagerne.
Denne begivenhed bringer rejsende og personalet sammen i en sjov og konkurrencepræget atmosfære. Det er en fantastisk lejlighed til at styrke båndene mellem jer og dem, der hjælper med at gøre dit ophold mindeværdigt.
Tæt på Try Medics huset ligger en børnehave. For at støtte børnenes svømmefærdigheder og tryghed i vand tilbyder vi børnehaven en gang om måneden at komme forbi Try Medics huset til en time med vandleg.
Det er en aktivitet, der kræver jeres hjælp og et vågent øje. Udstyret med badevinger, jeres støtte og pædagogernes tilstedeværelse sørger vi for en sjov og tryg stund for børnene, fyldt med smil og leg.
Selvom aktiviteten står beskrevet under inkluderede aktiviteter, skal den nærmere ses som et særligt tilbud til børnehaven, som de kan benytte en gang om måneden, og er der er en god tradition for, at de gør. Aktiviteten bliver derfor ofte en naturlig del af opholdet.
Dette er en heldagstur og inkluderer alt transporten på land og hav, frokost samt snorkeludstyr. Som startskud på weekenden og som del af at sikre, at du og de andre deltagere bliver rystet godt sammen, afholder vi BBQ og sjove ryste-sammen-lege om eftermiddagen under din første fredag på forløbet. Vi ser tilbage på en uge, hvor vi er kommet godt i gang med både praktikken og generelt hverdagen på Zanzibar, mens vi ser frem mod en oplevelsesrig weekend.

Gør dit sabbatår til noget helt særligt!
Tag på en 4-ugers rejse til Zanzibar, hvor du sammen med 15–20 unge (18–25 år) får et unikt program fyldt med kultur, fællesskab og oplevelser. Du vælger selv tre spændende workshops, der matcher dine interesser, og får samtidig glæde af fællesskabet på en grupperejse.
Rejsen byder både på håndplukkede udflugter på Zanzibar og en weekendsafari i Tanzania. Det bliver fire uger med nye venskaber, autentiske møder med lokalbefolkningen og oplevelser, du aldrig vil glemme.
Book dit Try Medics ophold og se frem til at få unik medicinsk erfaring på
et hospital i udlandet. Erfaring, som kan styrke dig personligt og karrieremæssigt!

