Chat with us, powered by LiveChat

Præ fysioterapeut på Zanzibar

Da jeg bestilte mit 4 ugers ophold til Uganda, som præ fysioterapeut, vidste jeg at der ventede en spændende måned. Jeg har længe været klar over, at jeg skulle studere fysioterapeut, og ville bruge dette til at få noget erfaring. Derfor er TryMedics den oplagte mulighed.

Zanzibar er beliggende i østafrika og tilhører Tanzania og her skulle jeg være afsted som den første præ fysioterapeut på Try Medics programmet. Jeg brugte 4 uger på Global Hospital, hvor jeg har fulgt en fysioterapeut. Hospitalet ligger cirka 15 minutter væk i bil. Man bliver hver morgen kørt af Abrah. Som præ studerende er man afsted i observations praktik.

Hverdag med praktik og fælleskab
I hverdagen har man en blanding af patienter udefra, indlagte og patienter som har set en ortopæd først. Her var jeg med i deres arbejde, og stod altid klar med en hjælpende hånd. Fysioterapeuten er så dygtig til at inkludere dig i arbejdet, og der er altid plads til spørgsmål. Jeg fik også en smule hands-on opgaver under supervision. Det har været en oplevelse at blive taget i mod med masser af smil, selvom jeg ingen uddannelse har. Patienterne var åbne, og glade for den hjælp de fik. Selvom kommunikationen med patienter kan være svær, er de bare glade for den hjælp de får.

Det har været godt at følge en fysioterapeut i 4 uger. Det har givet mig et indblik i arbejdet som fysioterapeut, og har kun gjort mig mere bevidst om mit valg. Samlet har jeg fået en masse erfaringer, og er blevet rigere på oplevelser. Jeg håber, at andre vil tage del i denne oplevelse.

Derfor bør du tage afsted
Jeg vil klart anbefale at tage af sted, både hvis man er i tvivl om hvad man vil, men også hvis man er sikker. Man møder så mange fantastiske mennesker, både på hospitalet, men også i huset. Menneskerne i huset bliver som ens lille familie. Ugerne flyver afsted når man er her, så husk at nyde alle ugerne. Jeg vil vende hjem med en oplevelse for livet, og er blevet så meget klogere på mig selv. Jeg vil også vende hjem med en masse nye venskaber.

Ønsker du at vide mere om try medics fysioterapeut ophold på Zanzibar og i Uganda så læs mere her