Chat with us, powered by LiveChat

SKREVET AF LINE CHRISTIANSEN, PRÆ-MEDICINPROGRAMMET, 4 UGER I UGANDA

Jeg har i dag ca. været 2 uger i Uganda, og dermed er jeg halvvejs i mit ophold. Jeg skal være i Uganda i 4 uger, som præ-mediciner. Jeg gjorde mig mange overvejelser omkring, hvorfor jeg skulle vælge Uganda fremfor Zanzibar. Jeg endte med at vælge Uganda af 3 grunde. Den første grund, var at jeg følte at jeg så mere af den afrikanske kultur, når jeg valgte Uganda. Zanzibar er langt mere turistet, så jeg var bange for, at man ikke ville opleve den ”ægte” afrikanske kultur. Den 2. grund var at, jeg har aldrig som sådan har hørt noget om landet Uganda, og synes derfor det kunne være spændende at komme hertil. Den 3. grund var at jeg havde hørt rigtig godt om opholdet med Try Medics i Uganda, fra en veninde som har været hernede. Så til sidst var jeg helt sikker på mit valg om Uganda, og jeg kan sige nu, at jeg overhovedet ikke har fortrudt det!

Tiden på hospitalet indtil videre, har været super lærerig, spændende og udfordrende. Jeg har indtil videre været på medical ward, pathology, surgical ward and theater og psychiatry. Jeg har fundet psychiatry og theater mest spændende, og vil derfor beskrive dem mere uddybende. Psychiatry er på dansk, psykiatrisk afdeling. Denne afdeling er meget anderledes fra de andre, da de andre afdelinger fokuserer mere på det fysiske hos mennesket, og på psykiatrisk afdeling har man med det mentale helbred at gøre. Dette finder jeg utroligt spændende, da det er sygdomme man generelt ikke ved så meget om. På psykiatrisk afdeling lærte vi om hvilket slags medicin, de psykisk syge fik og hvordan de generelt blev behandlet. Det viste sig ex, at de hernede får det billigste medicin, som findes på markedet, da folk ikke har særlig mange penge. Vi så mange forskellige patienter og vores mentor, var super god til at forklare, hvad deres diagnose var. Lægerne og sygeplejerskerne viste utroligt meget omsorg for patienter, hvilket er rart at se, da patienter har det meget svært.

Theater er stedet, hvor patienterne bliver opereret for mange forskellige sygdomme. Denne afdeling var noget helt for sig selv, da man fik lov til at opleve, hvordan forskellige operationer bliver udført- noget man kun har set på TV, fik jeg nu lov til at opleve på tæt hånd. Vi så bl.a. to kejsersnit, fjernelse af en tumor på 4-5 kg i en æggestok og hvordan man fjerner en cyste i en kvindes underliv. Vores mentor, Dr. Deuce var en utrolig god og dygtig mentor, da han forklarede hvert skridt i operationen.

Mine oplevelser har indtil videre, kun styrket min tro på, at jeg skal læse medicin når jeg kommer hjem. Opholdet har vist mig, hvordan læger og sygeplejersker kommunikere og behandler patienter. Så hvis man overvejer at læse medicin, så ville denne tur helt klart af- eller bekræfte, om det er denne vej du skal går. Det er i hvert fald en tur, jeg altid vil huske!

Lagt op d. 12/9/2018