Chat with us, powered by LiveChat

SKREVET AF CLARA STEENSEN RAVN, PRÆ-MEDICINPROGRAMMET, 4 UGER I UGANDA.

Da jeg først tog afsted mod Uganda, var det med tanken om, at Try Medics havde forsøgt deres bedste på at opfylde mine hospitalsprioriteringer. Jeg var også klar på, at det nok ikke var sikkert, at jeg fik alle mine pri­oriteringer opfyldt. Derudover troede jeg ikke, at jeg ville få set særlig meget andet end indersiden af et hospital. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg tog fejl.

Hver dag hernede er der planlagt en aktivitet, som man har mulighed for at deltage i, hvilket er super fedt. Det giver både mulighed for at prøve en masse, men samtidig er der stadig tid til at slappe af efter hospitals­timerne. En af aktiviteterne var blandt andet en tur til byen efter stof, som man senere kunne få syet til tøj af en skrædder. Hos stofhandleren havde jeg og et par af de andre piger svært ved at beslutte os, hvilket resulte­rede i, at de, der var hurtigt færdige, tog hjem uden os. Vi fik bare at vide, at vi kunne tage os den tid, vi havde brug for, og så tog vi en anden bil. På vejen hjem var første gang jeg hørte Rogers, en af medarbej­derne hos TryMedics, sige: “everything is possible in Uganda”. Det sagde han, da vi fortalte, at vi uden pro­blemer kunne klemme os 4 piger ind på bagsædet (bare rolig mor, det var ikke farligt, og køreturen var kort). Og gennem mit op­hold her i Uganda har jeg bare gang på gang fået bekræftet, at Rogers havde ret. Alt er muligt i Uganda.

Det er muligt at blive transporteret rundt på tværs af landet af de sødeste chauffører, der tager vores ønsker til sig, passer godt på os og spreder godt humør på turen. Det er muligt at åbne soltaget og nyde udsigten på køreturene gennem de små landsbyer. Det er muligt at kravle op på taget af bilen på safarituren, og hvis der er bump på vejen, bliver der altid råbt op, om der er tabt nogen undervejs (og ja mor, jeg har det godt). Det er muligt at føle sig sikker og tryg i huset, da vagterne også passer godt på os. Det er muligt at hyggesnakke med dem og man føler sig enormt velkommen og hjemme. Jeg kan endda hilse på dem både på runyankole og swahili nu.

Når det kommer til hospitalet er mulighederne også uendelige. Man får som udgangspunkt tildelt et skema, hvor man får et bredt indblik i de mange afdelinger, der er på hospitalet, samt indsigt i den enkelte mentors arbejdsopgaver og håndtering af patienter. Finder man en afdeling der falder i god jord, er det muligt at tage en snak med Patricia, der koordinerer med hospitalet for Try Medics, og efterspørge mere tid på afdelingen. Gennem mit ophold er der ikke den efterspørgsel, som hun ikke har prøvet at imødekomme. Samtidig er det også muligt at tage aftenvagter, så man både har 3 timer om formiddagen og om aftenen. Det er altså super nemt at få byttet rundt på sine timer, sådan at den afdeling, man pludselig synes er interessant, bliver den man tilbringer en masse tid på. Selv hvis man ikke vidste, at det var en spændende afdeling fra starten af. Jeg taler af erfaring, og det kan kun anbefales.

Det er også muligt at komme direkte hjem fra hospitalet til et varmt måltid. Selv hvis vi er hjemme før eller efter planlagt tid. Det er muligt at gå på mad-marked og finde frugter og grøntsager, som man aldrig har set i Danmark. Det er også muligt at tage det med hjem til huset og få det tilberedt og serveret til maden. Køkken­personalet grinte meget af os, da vi kaldte en af deres grøntsager for små vandmeloner, men de hjalp glæ­deligt med både at tilberede dem, og også med at få købt friske græshopper ind fra morgenstunden af. De små vandmeloner smagte dog ikke så godt, men det er en anden historie. Det er også muligt at smage avokado fra egen have, hvor man endda kan se når personalet kravler op og tager dem ned. Det er muligt at brænde ka­nelsnegle på, lave cupcakes med frosting og have frosting i hele køkkenet, hvor det eneste man får tilbage fra køkkenpersonalet er smil og støtte.

Det er muligt at gå i biografen præcis som i Danmark. Derhjemme kan man derimod ikke selv vælge, hvilken film man vil se. Det kan man i Uganda. Man kan også tage på børnehjem, hvilket er helt fantastisk. En flok dejlige livsglade børn der elsker at sjippe og lege, det er virkelig noget, man husker. Alt dette var allerede planlagt, så det eneste jeg egentlig gjorde, var bare at møde op til aktiviteterne.

Bagsiden af medaljen bliver ikke så tit omtalt, men den findes selvfølgelig også. Så ja, det er også muligt at få madforgiftning i Uganda, hvilket skete for mig på vores tur til Kampala. Men jeg var ikke alene. Der blev handlet den nødvendige medicin ind, der blev købt yoghurt og der blev ventet indtil medicinen virkede. Det er altså muligt at være syg og ynkelig i Uganda, uden hverken mor eller egen seng, og alligevel føle sig enormt tryg og taget hånd om. Det er nok noget af det, der har imponeret mig mest.

Men selvom det hele finder sted i Uganda, er det ikke selve landet, der gør forskellen. Det er de helt fantasti­ske medarbejdere der står klar og hjælper til, hvilket gør, at alt dette er muligt for os. En evig tak til dem for at gøre min tur endnu mere fantastisk. Jeg kan ikke komme på en bedre måde at have oplevet Uganda på. Udover det er jeg også blevet mere klar over, hvilke områder jeg synes er interessante på hospitalet, og som sagt endda nogle jeg ikke havde forventet. Samtidig er min interesse for medicin blevet bekræftet, og nu glæ­der jeg mig bare til at det er min tur, til at stå i de sko mine mentorer havde på. Så en stor tak til TryMedics, der har gjort det hele muligt. Og til alle der overvejer det, gør det.