Chat with us, powered by LiveChat

SKREVET AF CECILIE PRETZMANN, PRÆ-MEDICINPROGRAMMET, 4 UGER PÅ ZANZIBAR

Jeg har under mit praktikophold som præ-medicin med Try Medics på Zanzibar, brugt en dag på at dykke ved det fantastiske rev, Mnemba Atoll, der ligger nær øen Mnemba på den nordøstlige kyst.

Dagen startede tidligt, hvor vores chauffør, Ibra, kørte 3 af de andre deltagere og jeg ind til Stone Town. Her samlede vi vores søde manager Maria op, som skulle med os ud at dykke. Turen ud til dykkerstedet gik hurtig – og vi ankom til et lækkert ressort/ PADI dykkercenter i Matemwe (by). Dykkercenteret, Dive Point Zanzibar, var meget hjælpsomme, og der gik ikke lang tid før, vi alle havde fået vores udstyr, og var klar til at gå langs revet ned til den båd, som vi skulle sejle ud til atollet i.

Maria (manager) havde dykket før, og jeg er tidligere certificeret, så vi fik hver vores dykkermaster, som skulle guide os rundt i revet. De andre 3 piger, tog deres certifikat hernede samtidig, og havde før selve dykningen haft undervisning i poolen ved huset – det virkede vildt professionelt, og der var styr på det hele – også hvis man er lidt nervøs eller spændt ved situationen. At tage dykkercertifikat på Zanzibar kan KLART anbefales.

Selve dykkene var ubeskrivelige. Man ankom til azurblåt vand med klar bund, så man kunne se alt med det blotte øje fra båden. Vi havde næsten alle 2 dyk á ca. 45-50 min, hvor man dykker rundt i 2 forskellige områder. Mange af de fisk, som er i havområdet omkring Zanzibar var at se den dag, blandt andet dragefisk, klovnefisk og blæksprutter. Og så var jeg så heldig at se havskildpadder og delfiner – vild oplevelse! Så jeg kan ikke andet end at anbefale at dykke på Zanzibar under ens ophold – og som bonus, er det ikke specielt dyrt. Og så er det en god idé at tage et undervandskamera med, som vi desværre glemte 🙁

Lagt op d. 2/2/2017