Chat with us, powered by LiveChat

SKREVET AF HELENE WERNER, PRÆ-MEDICINPROGRAMMET, 8 UGER I UGANDA

“Min drøm er at blive kirurg”, sagde den 19-årige pige fra Sjælland, som blev student i sommeren 2018. Indtil videre har jeg brugt de to første måneder af 2019 i Uganda sammen med TryMedics. By the way, mit navn er Helene Werner.

Den fjerde januar 2019, rejste jeg af sted til Uganda sammen med 19 andre unge mennesker på min alder. Vi ønskede alle, at snuse til det sundhedsfaglige fag, opleve hverdagen på et hospital, få nye venner og se et land som ikke kun ligger langt væk hjemmefra, men som også er meget anderledes, kultur og samfundsmæssigt, end Danmark.

Dag 1
Den første dag på hospitalet er ikke den værste, men den fysisk hårdeste. Jeg befandt mig i nye og ukendte omgivelser, i en nyt land og i en klimazone, hvor alt under 27 grader, på denne tid af året, var unormalt og usandsynligt.Det var ikke hjernen, men kroppen der bukkede under. Jeg besvimede inde på en afdeling kaldet “OPD”, foran læger, patienter og min mentor. Dog var det en trøst, at jeg ikke var den eneste der var gået i gulvet, foran en masse fremmede mennesker.  Det var sådan min første dag på hospitalet sluttede.

Mentorerne
I løbet af de næste to måneder, kom jeg rundt på mange af hospitalets afdelinger. På trods af, at jeg kun har fået et øjebliksbillede af hverdagen på et hospital, har mentorerne gjort at hver dag har været anderledes end den forringende. Mentorerne er ansatte på hospitalet. De har vist os hospitalet, deres afdelinger og undervist os. Alligevel har mentorerne, ikke kun undervist og inddraget mig i deres hverdag. De har lært mig, at man som læge eller sygeplejerske, ikke kun har et ansvar over for ens patienter, men også at det er ens pligt at hjælpe, ligegyldigt om der er tale om en patient eller ej. Det lyder formodentlig ret åbenlyst, men når man er hernede, ser mentorerne arbejde og hvor meget de giver til deres patienter, på trods af meget begrænsede midler, bliver man overrasket over, hvor uselviske mennesker mentorerne og personalet på hospitalet er. Jeg ville aldrig, så tidligt i mit liv, have opnået en så dybdegående forståelse for faget uden dem. Derfor vil jeg altid være dybt taknemlig for mentorerne og jeg håber, at jeg ikke kun vil huske, men også en dag vil kunne videregive denne viden som de har givet mig.

Theater
Theater, er betegnelsen for operationsafdelingen, hvor alle patienterne har et problem, der ikke kan behandles med medicin, hvor en operation er nødvendig. Da min drøm er at blive kirurg, var ugen på Theater, for mig den mest oplysende uge. For første gang i mit liv observerede jeg en operation. Jeg var ikke patienten, jeg var ikke en pårørende, jeg var ikke engang en studerende. Jeg var, og stadigvæk er, en teenager som havde rejst mere end 10.000 kilometer for dette øjeblik.

Det var min første dag på Theater. Efter at vi alle havde taget mod til os, gik vi gennem døren til “Operating room 3”. Og alting stod stille. De to opererende kirurger havde allerede begyndt operationen, da os “Pre-students”, kom ind. Efter det indledende chok havde lagt sig, og jeg havde tilpasset mig til situationen, som vi alle var nødt til, da ingen af os nogensinde havde observeret en igangværende operation eller befundet os i dette miljø før. Herefter var det for mit vedkommende fascinerende og spændende, at se to kirurger arbejde. De var et levende billede af, hvad jeg selv ønsker at blive til i fremtiden. Ved operationens afslutning, gennemgik vores mentor, patientens fil, hvorfor operationen havde været en nødvendighed og selve operationen. De resterende dage den uge, brugte jeg tiden ,sammen de andre, på Theater og Surgical Ward. Surgical Ward, er den afdeling af hospitalet, hvor patienterne opholder sig før og efter deres operation.

Min uge på Theater og Surgical Ward sluttede og der var stadigvæk to uger tilbage af januar måned

Dagene jeg brugte på patologisk afdeling, også var virkelig lærerige og interessante. På patologisk afdeling lærte jeg om forskellige vævstyper, hvordan deres cellestrukturer kan bruges til at identificere kræft og generelt omkring cellers funktion.

Januar måned kom til en ende. Det hold jeg kom med, tog hjem og jeg velkomte, samme med to andre piger, der også var blevet tilbage, det nye hold. Nu er februar måned også næsten slut. Den har været lige så fantastisk som januar. Efter to utroligt lærerige, udfordrende og oplevelsesrige måneder, skal jeg snart hjem til Danmark. Jeg har tre dage tilbage på hospitalet og jeg kommer til at bruge dem alle sammen på Theater og Surgical Ward.

Målet
Mit mål med denne tur, var at finde ud af om en uddannelse indenfor medicin og i længden, det at blive kirurg, var det jeg virkelig ville. Efter to måneder på hospitalet, har jeg opnået mit mål. Jeg ved nu at det er her min passion ligger, indenfor medicin og kirurgi. Udover alt det jeg har set, er jeg også blevet undervist af mine mentorer, som ikke kun har hjulpet og vejledt mig, men som også har inspireret og forberedte mig på, alt det jeg kan opnå, men også det ansvar og pligt, jeg vil påtage mig i fremtiden.